DMI: Her bliver det mest solrigt

Vejret skifter efter onsdag, og bliver en kende bedre. Et sted i landet, der der dog udsigt til "fint solskinsvejr"

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er onsdag udsigt til en dag med en del skyer, men solen skinner særligt over én del af landet, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Det bliver skyet, som det er når man kigger ud af vinduet nu. Der er også lyspunkter. Senere vil vinden lægge sig lidt. Men det føles ikke så rart siger vagtchef Bolette Brødsgaard til Newsbreak.dk. 

Fint solskinsvejr

Men sidder man i Nordjylland, kan man formentlig ikke nikke genkendende til dette billede af dagens vejr. 

- Den nordlige del af landet - det vil sige Nordjylland kan se solen lige nu, og så skyer det lidt til. Men her kommer sol - også sidst på dagen, hvor der vil komme fint solskinsvejr, lyder det fra Bolette Brødsgaard. 

Vejret skifter

Og selvom det hele kan virke en kende trist, så er der udsigt til flot vejr senere på ugen, og onsdagen kan derfor ses som en "skiftedag". 

- Det bliver bedre. Vi får et højtryk ind, som ligger over England nu. Det betyder at der kommer en del sol, og vi får temperaturer mellem 23 og 24 grader, siger Bolette Brødsgaard til Newsbreak.dk. 

I løbet af onsdagen kommer temperaturerne ikke over 20 grader.

Der er udsigt til at vejret bliver en anelse bedre i Nordjylland end i resten af landet.
Der er udsigt til at vejret bliver en anelse bedre i Nordjylland end i resten af landet.
Powered by Labrador CMS