DMI: Hedebølge på vej

Tirsdag bliver ugens køligste dag. For onsdag stiger temperaturerne. Og torsdag rammer så hedebølgen

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis man er en af dem, som ikke kan få det varmt nok, så kan man godt begynde at glæde sig til torsdag. Hvis man til gengæld synes, at temperaturer under 25 grader er mere behagelige, så skal man nyde det, så længe det varer. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Tirsdag bliver den køligste dag, hvor temperaturen kommer til at ligge på 15-20 graders varme. Køligst bliver det i Nord- og Vestjylland, fortæller Thor Hartz, som er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk. 

Men det bliver en flot dag med nogen og i perioder en del sol. Vinden bliver let til frisk omkring vest.

Og vi kan forvente klart vejr natten til onsdag og nattetemperaturer på 5-10 grader. 

30 grader i sigte

Onsdag stiger temperaturerne.

- Onsdag begynder der at strømme varmere luft op fra Centraleuropa, og det bliver 18-23 grader, fortæller Thor Hartz videre. 

Hvis man er vild med varme, kan man se frem til, at hedebølgen rammer torsdag.
Hvis man er vild med varme, kan man se frem til, at hedebølgen rammer torsdag.

Og torsdag bliver Danmark så ramt af en hedebølge, hvor sydlandske sommertemperaturer venter os. 

- Fra på torsdag får vi rigtig varmt sommervejr - op mod 30 graders varme, lyder det fra vagtchefen. 

Powered by Labrador CMS