DMI: Det fortsætter

Onsdag bliver endnu en flot og lun dag

Offentliggjort Sidst opdateret

Foråret er i den grad over os for tiden, og onsdag bliver ingen undtagelse. 

Der er nemlig en flot dag i vente med solskin og op til 18 grader. 

Det fortæller Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det bliver generelt pænt vejr i dag med tørvejr og godt med solskin. Der kommer nok lidt flere skyer i dag, men det bliver en pæn dag med op til 18 grader, hvor det bliver varmest, fortæller vagthavende hos DMI, Henning Gisselø, til Newsbreak.dk. 

Varmest i Jylland

Hvis man onsdag har planer om at befinde sig der, hvor det er varmest i landet, skal man bevæge sig mod Midtjylland. 

Her vil temperaturen nemlig nå sit højdepunkt, mens der ude ved kysterne vil være noget køligere med pålandsvind og op til ti grader maksimalt, fortæller DMI. 

Det bliver en lun onsdag, men også med udsigt til skyer.
Det bliver en lun onsdag, men også med udsigt til skyer.

Det fortsætter

Her stopper de gode nyheder dog ikke. 

For det lune forårsvejr fortsætter også torsdag og fredag, hvor vi kan nå op et sted mellem 16-17 grader. 

- Det fortsætter i samme tendens torsdag og fredag. Primært med tørvejr, hvor vi kan få op til 17 grader, inden temperaturen igen falder i weekenden, hvor vi også kan få noget nedbør, lyder vurderingen fra Henning Gisselø. 

Powered by Labrador CMS