Forhøjet vandstand

DMI: Det er nu vandet stiger

De kommende timer stiger vandet i de indre danske farvande

Offentliggjort

I morgen- og formiddagstimerne torsdag stiger vandet flere steder i de indre danske farvande samt i Limfjorden.

Det oplyser meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Anja Bodholdt, torsdag morgen til Nyheder.dk.

DMI har udsendt varsel om forhøjet vandstand.

- Der er i øjeblikket forhøjet vandstand mange steder. Det stiger endnu mere de kommende timer. Limfjorden og de indre danske farvande er fyldt op. Vandet vil stige endnu mere i løbet af formiddagen - og nogle steder først aftage i løbet af eftermiddagen, siger Anja Bodholdt.

Kraftig vind

Årsagen til de forhøjede vandstande er den kraftige vind, der i flere dage har skubbet vand ind i de danske farvande fra Nordsøen.

Du kan se på DMIs varslingskort her, hvor de forhøjede vandstande rammer:

Det er de gule og orange områder DMI forventer de højeste stigninger i vandstanden rammer i løbet af torsdag formiddag. Nogle steder trækker vandet sig først tilbage ud på eftermiddagen.,
Powered by Labrador CMS