DMI: -Det bliver flot

Søndag bliver en rigtig flot sensommerdag med sol og pæne temperaturer

Har man endnu ikke lagt planer for søndagen, så er her et godt tip: Brug den udenfor. Det bliver nemlig ret godt vejr.
Har man endnu ikke lagt planer for søndagen, så er her et godt tip: Brug den udenfor. Det bliver nemlig ret godt vejr.
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag bliver en dag med masser af sol og forholdsvis høje temperaturer.

Det fortæller vagtchef Lars Henriksen, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, søndag morgen til Newsbreak.dk.

-Fra morgenstunden kan det godt være lidt ulige fordelt. Nogle vågner nærmest til en skyfri himmel mens der andre steder er overskyet. Det er i den østlige del af Danmark vejret søndag morgen er bedst, siger Lars Henriksen, der dog lover, at det også i vest hurtigt klarer op.

-Skyerne over den vestlige og sydvestlige del af Danmark opløses i løbet af formiddagen. Derefter venter en flot sensommerdag til hele landet, siger Lars Henriksen.

Temperaturerne søndag kommer til at ligge på mellem 17 grader og 22 grader med en del sol - og så skulle det holde tørt.

-Vinden bliver der ikke så meget af. Den vil ligge mellem svag til jævn i styrke fra østlige retninger, siger Lars Henriksen.

Det fortsætter

Det gode vejr fortsætter mandag og tirsdag.

-I de første par dage af den kommende uge kan vi fortsat se frem til at nyde solen med temperaturer op til 23 grader, oplyser Lars Henriksen.

Men så er det ved at være slut med det gode vejr i denne omgang.

-Onsdag bliver nok 'skiftedag'. Vinden slår om i nord og det bliver køligere og mere ustadigt, siger Lars Henriksen.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS