DMI: Danmark delt i to

Danmark bliver søndag delt i to varsler DMI

Det kommer til at regne og blæse søndag.
Det kommer til at regne og blæse søndag.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er udsigt til vidt forskelligt vejr, alt efter om man bor i den ene eller den anden del af landet. 

Der kan være udsigt til sol med kulde - eller regn med blæst i løbet af søndag, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Der er i den sydlige del af landet regn. Fra Billund og sydover samt Sydsjælland og Lolland-Falster, siger vagtchef Anja Bodholdt til Newsbreak.dk. 

Solen titter frem

Det vil være skyet over det meste af landet, men i Nordjylland kommer det dog til at se noget anderledes ud. 

- Mod nord kan solen godt kigge frem, men det bliver altså bidende koldt, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

Her vil temperaturerne blive under frysepunktet, mens det i resten af landet bliver mellem fire og fem grader. 

Og så er der udsigt til kraftig vind, som altså kan få vejret til at føles langt koldere. 

Powered by Labrador CMS