DMI: Alle bliver ramt

Der er nedslående vejr-nyt om weekenden

Regnfrakken skal findes frem til weekenden. Hele Danmark får vand fra oven.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er bare om at nyde dagtimerne fredag.

For de tunge skyer og regnvejret starter fredag aften i de syd- og vestlige egne, og flere kommer til i weekenden. 

- Det betyder, at når weekenden er omme, så vil hele landet have fået regn, siger vagthavende meteorolog ved DMI Mette Wagner til Newsbreak.dk.

Byger bag byger

Fredag aften er der udsendt skybrudsvarsel flere steder, og de byger forsvinder igen natten til lørdag.

- Men bag dem strømmer mange flere byger ind over Danmark. Det bliver mest skyet og meget lidt sol, siger Mette Wagner.

Hun melder også om risiko for tordenvejr.

Koldt og vådt

Fredagens vejr bliver ganske vist regnfuld, når det bliver aften, men temperaturene i løbet af dagen ligger på mellem 20 og 25 grader.

De udsigter ændrer sig også en smule, når det bliver weekend.

- Weekenden bliver ikke lige så varm. Jeg forventer, at det kan blive ned til 17 grader. Er man heldig, kan der enkelte steder blive op til 22 grader, siger Mette Wagner.

Powered by Labrador CMS