DMI advarer: Voldsomt vejr har kurs mod Danmark
Se her hvor det rammer - frem til klokken 22 søndag aften
Et voldsomt vejrsystem har lige nu kursen mod Danmark.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på deres hjemmeside.
Vejrsystemet medbringer kraftig regn, skybrud og tordenvejr.
Derfor har DMI udsendt et varsel der gælder for følgende områder:
Midt.- og Vestfyn, Als og Samsø: Frem til søndag klokken 17 - Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.
Østfyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Frem til klokken 22 - DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.
I forbindelse med skybrudsvarslet skriver DMI desuden, at man skal være opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes i forbindelse med den kraftige nedbør.