DMI advarer: Torden og op til 25 mm regn
Samtidig bliver det varmt - op til 28 grader, forventer meteorologerne ved Danmarks Meteorologiske Institut
I løbet af natten har det ifølge TV 2 Vejret buldret og braget med op til 2.000 lyn.
Og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, så er det formentlig langt fra slut endnu.
Onsdag morgen har DMI udsendt et risikovarsel gældende for hele Jylland samt Fyn.
Her er der varslet risiko for tordenbyger og lokale skybrud frem til klokken 20 onsdag aften.
Det bliver varmt
Men det er ikke kun regn, lyn og torden dagens vejrudsigt byder på.
For jo længere mod øst man kommer - desto mere tynder det ud i skyerne.
På Sjælland vild er derfor være masser af sol fra morgenstunden med temperaturer i løbet af dagen op til 28 grader.
Det skyfrie vejr breder sig fra torsdag morgen til hele landet, der kan forvente nogle tørre dage med temperaturer mellem 20 og 26 grader frem til og med weekenden.