DMI advarer: Så meget regn kan der komme
Der er risiko for skybrud og kraftig regn i en stor del af landet
Mange steder rundt om i landet er jorden tør. Men det kan meget vel ændret sig i løbet af få timer.
DMI varsler nemlig risiko for skudbrud og kraftig regn over store dele af landet i løbet af søndag.
Det skriver vagtchef Frank Nielsen på DMIs hjemmeside lørdag aften.
"Meget tyder på at risikoen er størst i Jylland, på Fyn og i den vestlige sydlige del af Sjælland", skriver Frank Nielsen.
Rammer først i syd
Det er et lavtryk over Holland, der er på vej ud i Østersøen og som sender fugtig og ustabil luft over Danmark sydfra.
"Det rammer først den sydvestlige del af landet med regn eller byger, der kan være kraftige og måske med torden", skriver Frank Nielsen.
Ved skybrud skal der falde mere end 15 mm regn på 30 min, og ved kraftig regn her skal der komme mere 24 mm på seks timer.