DMI advarer: Risiko for tæt tåge

Sigtbarheden kan komme under 100 meter

Sigtbarheden kan ifølge DMI komme ned under 100 meter.
Sigtbarheden kan ifølge DMI komme ned under 100 meter.
Offentliggjort Sidst opdateret

DMI har torsdag morgen udsendt risikovarsel om tæt, tyk tåge.

Det kan betyde sigtbarhed ned til under 100 meter.

Ifølge DMIs hjemmeside gælder varslet fra klokken 5 torsdag morgen og tre timer frem - til klokken 8.

Varslet er udsendt for områderne: Midtsjælland, Stevns, Lejre, Roskilde, Faxe, Køge og Solrød.

DMI advarer om, at "tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt".

Det er i området markeret med blåt, der er risiko for tæt tåge torsdag morgen.
Det er i området markeret med blåt, der er risiko for tæt tåge torsdag morgen.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS