DMI advarer: Ramme hele Danmark
Kun den aller nordligste del går fri
Danmark bliver ramt af voldsomt vejr, når en stormende kuling med vindstød af stormstyrke fra fredag og hen over lørdag rammer Danmark.
Det viser de foreløbige prognoser i hvert fald.
Vagthavende meteorolog Steen Hermansen, Danmarks Meteorologiske Institut, skriver på dmi.dk, at et 'stormlavtryk forventes at tage en bane fra De Britiske Øer østpå via Nordsøen frem mod Danmark og vil formentlig passere de nordlige landsdele, Kattegat eller Skagerrak natten til lørdag. Den præcise bane og udvikling er dog endnu noget usikker.'
Rammer især mod sydvest og syd
Det er især de sydvestlige og sydlige landsdele der får vinden at mærke.
'Dog ventes den kraftigste vind at forekomme langs især den den sydlige del af den Jyske Vestkyst samt i Østersøområdet. De kraftigste vinde ventes i perioden fra fredag aften klokken18 og frem til lørdag eftermiddag klokken15, hvor blæsten slipper Bornholm.'
DMI sørger for at opdatere varslet, når det er nødvendigt.