DMI advarer mandag morgen
Tæt tåge kan ramme næsten hele Jylland - senere er der risiko for kraftig regn gældende for næsten hele landet
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har udsendt et risikovarsel gældende mandag morgen for tæt tåge i stort set hele Jylland.
Varslet gælder frem til mandag formiddag klokken 9.
Der er varslet sigtbarhed til ned under 100 meter.
Senere mandag træder et risikovarsel i kraft gældende for stort set hele landet med undtagelse af det nordligste Jyllands samt Bornholm.
Her er der risiko for kraftig regn med op til 50 mm nedbør fra mandag aften klokken 19 til tirsdag aften klokken 19.
Nok nærmere 35 mm
På DMIs hjemmeside skriver vagthavende meteorolog Mette Wagner om den kraftige regn:
"Udviklingen af lavtrykket er endnu usikker, men prognoserne tyder i øjeblikket på, at de største nedbørsmængder rammer den sydlige halvdel af landet, hvor vi forvente 25-35mm på 24 timer. Kriteriet for kraftig regn er 30-50mm på 24 timer."