DMI advarer bilister
Vær opmærksom på dette
Lørdag bliver en dag med skiftevis sol og skyer mange steder i landet.
Det siger vagthavende meteorolog hos DMI, Mette Zhang til Nyheder.dk.
Men midt på eftermiddagen sker der noget.
Hagl og torden
- Her begynder et langvarigt uvejr med byger med hagl og torden.
- Det er ikke til at sige, præcis hvor de rammer og udbredelsen af dem, men det ser ud til at blive kraftigst i Østjylland, på Fyn og på Vestsjælland, siger Mette Zhang til Nyheder.dk.
Bygevejret varer ved til godt ud på aftenen.
Nattefrost
Hvor det i dagtimerne lørdag bliver 5-10 grader, tager temperaturen et ordentligt dyk natten til søndag.
- Det bliver ned til minus to grader de koldeste steder. Her skal man være opmærksom på, at med den nedbør, der kommer inden frosten, så kan det give pletvis isglatte veje søndag morgen, siger Mette Zhang.
Ved kyster med pålandsvind vil temperaturen natten til søndag holde sig omkring de fem varmegrader.