Annonce
Disse avocadoer er giftige
Et forhøjet indhold af stoffet cadmium tvinger Coop til at tilbagekalde avocadoer i bakker med to styk
Supermarkedsgiganten Coop tilbagekalder en række partier af produktet "Smag forskellen avocado 2 styk".
Kæden har konstateret et forhøjet indhold af stoffet cadmium.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.
Annonce
Se på numrene
Produktet er blevet solgt i kæderne Coop 365, Dagli'Brugsen, Irma, Kvickly og SuperBrugsen.
Varen har ingen bedst før-dato. I stedet skal man kigge efter varepartinumrene "LOT 25G" og "LOT 26B", lyder det.
Annonce
Er giftigt
Coop oplyser, at varen kan leveres tilbage til den butik, den er købt i. Ellers rådes man til at kassere produktet.
Ifølge Miljøstyrelsen er cadmium giftigt, kræftfremkaldende og farligt for miljøet.