Dette redder hver anden mand fra at dø af kræft

Særligt ældre mænd har haft gavn af et screeningsprogram for tarmkræft, der blev indført for fire år siden

Offentliggjort Sidst opdateret

Et nationalt screeningsprogram, der blev indført for fire år siden, har været med til at reducere dødeligheden ved tarmkræft.

Det viser et nyt studie, der er lavet i samarbejde med Regionshospitalet i Randers.

Særligt ældre mænd i alderen 61-70 år har haft gavn af programmet.

For denne gruppe mænd, der har deltaget i programmet, er risikoen for at dø af tarmkræft blevet reduceret med 51 procent, viser forskningsresultaterne.

Det er seniorforsker Mette Bach Larsen og lektor Sisse Helle Njor, som har undersøgt virkningen af screeningsprogrammet. Det har de gjort ved at inkludere 900.000 danskere i et registerstudie.

- Det er første gang, at vi så sikkert kan sige, at screeningsprogrammet reducerer dødeligheden ved tarmkræft, og det er vigtigt, vi kan det, hvis det skal give mening at screene borgerne, siger Sisse Helle Njor.

- Men faktisk tror vi slet ikke, det her viser den fulde reduktion i dødeligheden, fordi vi kun har haft mulighed for at følge borgerne i knap fire år, mens indkøringsperioden fandt sted, lyder det fra lektoren.

5000 bliver diagnosticeret

I Danmark får 5000 stillet diagnosen tarmkraft hvert år.

Knap 2000 af dem ender med at dø af sygdommen.

Resultaterne af studiet viser desuden, at screeningen for tarmkræft er medvirkende til en markant reducering i dødeligheden på tværs af køn og alder. Her er dødeligheden reduceret med 29 procent.

- Det viser, at hvis vi finder tarmkræft tidligt nok, så er der en god chance for, at vi kan behandle det relativt skånsomt, og at det ikke er noget, man skal dø af, siger Mette Bach Larsen.

På landsplan er det alle mellem 50 og 74 år, der bliver inviteret til at deltage i programmet. Lidt mere end halvdelen af mændene deltager, mens 65 procent af kvinderne gør det.

Det nye studie er lavet i samarbejde med Regionshospitalet i Randers.
Det nye studie er lavet i samarbejde med Regionshospitalet i Randers.

Sender afføringsprøve

Screeningen foregår sådan, at borgeren indsender en afføringsprøve med et testsæt, der sendes til borgeren med invitationen.

Finder man blod i afføringen, vil vedkommende efterfølgende blive inviteret til en kikkertundersøgelse. Det sker for cirka fem procent.

Tarmkræft

Hvert år får ca. 4.300 personer i Danmark tarmkræft. Betegnelsen dækker både over kræft i tyk- og endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tarmkræft er særligt hyppig efter 50-års alderen.

Risikoen for at få tarmkræft stiger med alderen. Det vil sige, at jo ældre, man bliver, desto større risiko har man for at udvikle tarmkræft.

Flere mænd end kvinder rammes af tarmkræft og mænd går typisk senere til lægen med symptomer fra mave eller tarm, end kvinder gør. I dag opdages tarmkræft som regel ved, at en person henvender sig til sin læge med symptomer fra tarmen eller maven. Det kan være blod fra endetarmen eller ændrede afføringsvaner, der står på i lang tid.

Hvordan opstår tarmkræft?

Cellerne i kroppen deler sig normalt kun i det omfang, der er brug for det. Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Mange polypper er forstadier til tarmkræft, men ikke alle polypper udvikler sig til kræft. Tarmkræft kan både opstå i tyktarmen og i endetarmen.

Hvad er årsagen til tarmkræft?

Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. Overvægt, alkohol og type 2 diabetes øger risikoen. Meget tyder på, at også madvaner spiller en rolle i udviklingen af tarmkræft. Fed mad og rødt kød (dvs. kød fra firbenede dyr) synes at øge risikoen for at udvikle tarmkræft, mens mad med mange fibre, frugt og grøntsager måske kan nedsætte risikoen. Der er dog tale om meget indviklede sammenhænge.

Tarmkræft kan være arvelig

Tarmkræft kan i sjældne tilfælde være arvelig. Tarmkræft er arvelig hos mindre end 5 procent af patienterne. Nogle familier er disponerede for at udvikle tyktarmskræft det er f.eks. familier med FAP og familier med HNPCC.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Powered by Labrador CMS