- Det vil tage flere år og koste millioner

Børsbygning med dragespir kan genopbygges

Offentliggjort Sidst opdateret

Børsbygningen med det ikoniske dragespir i København kan genopføres, men det vil koste både tid og penge.

Sådan lyder vurderingen fra Kent Martinussen, der er administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center, efter at Børsen-bygningen har stået i brand det meste af tirsdag.

Spiret på den brændende Børsen-bygning kollapser og falder brændende til jorden.

- Ja, det kan den. Der er ikke noget til hinder for at genopbygge dragespiret, hvis man bevæbner sig med tålmodighed, kompetencer og penge. I dansk sammenhæng er jeg overbevist om, at de tre ting er til stede, siger han.

Flere år

Hvor lang tid det vil tage at genopbygge bygningen, er svært for Kent Martinussen at gisne om.

- Det er et godt spørgsmål. Det blev jeg også spurgt om, da Notre Dame-spiret væltede i Paris for fem år siden. Det er min vurdering, at det kommer til at tage flere år.

- Og det kommer det til at kræve mange hundrede millioner - måske endda mere, så det har det har lange udsigter. Men jeg er sikker på, at der både i erhvervskredse, i fondskredse og i politiske kredse er enighed om, at det er en vigtig opgave at få gjort, siger han.

Kollapsede

Børsen-bygningen brød i brand tirsdag morgen. Dragespiret kollapsede omkring klokken halv ni, og branden bredte sig til bygningens del op mod Christiansborg.

Powered by Labrador CMS