-Det værste i 10 år

2023 har været et bemærkelsesmæssigt år på grund af de mange vejrskader, oplyser forsikringsgigant

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det har været et begivenhedsrigt år, hvor vi har haft det største antal vejrskader i ti år.

Sådan lyder det fra administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann, der netop har præsenterets selskabets regnskab for 2023.

Topdanmark kommer ud af 2023 med et overskud på 1.051 millioner kroner efter skat. 

Ekstraorninært påvirket

Resultatet er ifølge en pressemeddelelse fra selskabet ekstraordinært påvirket af en højere skadesfrekvens, herunder det højeste niveau af vejrskader både i antal og beløb siden 2013, hvor stormene Allan og Bodil ramte landet. 

- Danmark havde det vådeste år nogensinde, den værste stormflod i over 100 år, tørke og stormene Otto og Pia. Ekstreme vejrfænomener som disse har ramt mange af vores kunder, siger Peter Hermann.

Kunder har i 2023 anmeldt 36 procent flere vejrskader i forhold til 2022, som ellers var præget af stormene Malik og Nora.

Sammenlignet med 2021 er der i 2023 sket over dobbelt så mange anmeldelser om vejrskader. 

Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

FEM NEDSLAG I REGNSKABET

  • Resultat efter skat: 1.051 mio. kroner (2022: 2.179 mio. kroner medregnet salg af Topdanmark Livsforsikring)
  • Præmieindtægter: 10.168 mio. kroner (2022: 9.898 mio. kroner)
  • Vækst i præmieindtægter: 2,7 procent (2022: 3,0 procent)
  • Combined ratio inklusive afløb: 85,6 (2022: 82,4)
  • Investeringsresultat: 97 mio. kroner (2022: -244 mio. kroner) 
Powered by Labrador CMS