Det skal du gøre under atomangreb

Det kommer med al tænkelig sandsynlighed ikke til at ske. Må man håbe. 

Alligevel kan det vist godt betale sig at være bare nogenlunde forberedt, hvis præsident Putin får den idé at bruge atomvåben eller rammer et kernekraftværk i Ukraine. 

Derfor har newsbreak.dk spurgt Beredskabsstyrelsen, hvordan man egentlig skal forholde sig, hvis Danmark bliver ramt af nuklear stråling på den ene eller anden måde. 

Følger situationen

- Vi har hørt statsministeren og forsvarschefen sige, at der ikke er nogen konkret militær trussel mod Danmark. Og det tror jeg er rigtig vigtigt at slå fast, at det er der, vi er nu, siger Steen Nordstrøm, chef for nuklearberedskab i Beredskabsstyrelsen.

Læs mere her: https://newsbreak.dk/indland/hvad-gor-man-hvis-putin-trykker-pa-atom-knappen/878723!/

Han forklarer, at de følger situationen i Ukraine rigtig tæt i øjeblikket.

Det gør de sammen med deres internationale samarbejdspartnere, og Det Internationale Atomenergiagentur. 

Fire kernekraftværker

- Så der er rigtig mange, der har øje på, hvad der sker dernede, også i forhold til stråling. Og når man i første omgang følger det, så er det fordi, der er en række nukleare anlæg i Ukraine. 

- De har fire kernekraftværker, de har Tjernobyl, som vi allesammen kender, siger Steen Nordstrøm. 

Kernekraftværkerne er Beredskabsstyrelsens første og største fokusområde, som i øjeblikket ligger midt i en krigszone.

Derudover er de klar til at varsle danskerne. Hvis der skulle ske noget nukleart i Ukraine eller andre steder, så er der internationale varslingsaftaler. 

På dette link kan du også se, hvordan du skal forholde dig, hvis katastrofen indtræffer.

- Så hvis alt fungerer, så får vi jo et varsel ud om, at der er sluppet radioaktivt materiale ud på den ene eller anden måde. Og hvis ikke, vi skulle få et varsel fra vores internationale samarbejdspartnere, så har vi strålingsovervågning af Danmark, siger Steen Nordstrøm.

14 målestationer

Danmark har 14 målestationer, som er fordelt med 11 i Danmark og tre på Grønland, som overvåger dansk område 24 timer i døgnet hele året.

- Hvor hurtigt noget kommer til Danmark afhænger jo af, hvor udslippet sker, og hvordan vind og vejr blæser selvfølgelig. 

- I øjeblikket kigger vi ind i noget, der minder om, at det ville tage cirka to døgn for et eller andet udslip i Ukraine at nå til Danmark, så der er tid til lige at tænke sig om og træffe fornuftige beslutninger, siger Steen Nordstrøm.

 At håndtere en nuklear hændelse vil være noget, der involverer rigtig mange myndigheder, så man vil samle det, der hedder den nationale operative stab. 

Gå indendøre

Det vil være sundhedsmyndigheder, fødevaremyndigheder, og så videre.

- Og beskeden til borgerne, krisekommunikation, som vil følge i halen på det her, det vil i første omgang være, at man skal gå indendøre, fordi det beskytter dig mod stråling, og du skal holde dig orienteret om myndighedernes anbefalinger, siger Steen Nordstrøm.

Hvad de anbefalinger vil være, afhænger naturligvis rigtig meget af situationen. 

Få mere information her.

Det helt generelle råd er, at du beskytter dig selv mod stråling ved at gå indendøre, blive indendøre, slukke for ventilationen og så lytte til de nærmere meddelelser, der kommer. 

Kan blive påvirket

Men Steen Nordstrøm bekræfter, at sådan noget som elektronisk kommunikation risikerer at blive lammet i sådan en situation.

- Det er korrekt, at området tæt på en detonation af et kernevåben kan blive påvirket. Det vil naturligvis være et problem for det område, der bliver ramt – men det er ikke et scenarie, som vi ser ind i i Danmark. Skulle det alligevel ske nær Danmark, så har myndighederne flere andre kanaler at varsle gennem – batteridrevne sirener, og i sidste instans kan man sende politiet på gaden for at varsle med patruljevogne.

- Så vi har selvfølgelig en række værktøjer til rådighed til at kunne varsle folk, lyder det fra Steen Nordstrøm.