Det har aldrig været billigere

Priserne på flybilletter til europæiske rejsemål i uge 4 2022 er de laveste nogensinde

Leder du efter en billig flyrejse, så er det nu, du skal slå til. Ifølge prissammenligningssiden Travelmarket.dk har det aldrig været så billigt, som det er netop nu.
Offentliggjort Sidst opdateret

Flyv fra Billund til Rom for bare 51 kroner.

Så billigt er det, hvis du vil afsted i uge 4 i 2022.

Det skriver prissammenligningssitet travelmarket.dk, der i Dansk Flyprisindex hver fjerde uge tjekker priserne på rejser til de europæiske hovedstæder.

Faktisk har flere af destinationerne aldrig været billigere.

'Der er utrolig meget kapacitet i markedet, og efterspørgslen er lav på grund af Corona situationen. Samtidig konkurrerer flyselskaberne som aldrig før, og de er pressede. Derfor har forbrugerne fortsat mulighed for at rejse meget billigt. Jeg vurderer, at priserne vil være rekordlave et godt stykke ind i 2022', siger direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

Gennemsnitspriser på 455 kroner

Gennemsnitsprisen på flybilletter fra Billund til europæiske lufthavne er på 455 kroner og dermed 11 procent billigere end den hidtil laveste gennemsnitspris på 514 kroner, som blev målt i 2019.

Fra København er gennemsnitsprisen 423 kroner og er dermed en anelse lavere end i 2016, hvor gennemsnitsprisen på europæiske flyvninger var på 425 kroner.

Rekordlave priser

Billund - Amsterdam, Pris: 769,- (tidligere billigste: 840,-)
København - Barcelona, Pris: 399,- (tidligere billigste: 400,-)
Billund - Prag, Pris: 102,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - Rom, Pris: 86,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - London, Pris: 51,- (tidligere billigste: 80,-)*
Billund - Paris, Pris: 368,- (tidligere billigste: 815,-)*

* Billigste flypris målt i alle uger siden pristjekket blev startet i 2009.

Kilde: Dansk Flyprisindex/Travelmarket.dk
Powered by Labrador CMS