Det fortsætter: Så varmt bliver det
Vi har udsigt til endnu en dag med masser af sol, hvor temperaturen igen kan nå helt op på 25 grader
Alle dem, der er glade for sol og sommervarme, kan onsdag se frem til mere af det.
- Det er skyet og tåget vest for Storebælt, mens det er solrigt øst for Storebælt - på Sjælland, fortæller Hans Wagner, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.
- Når solen har brændt skyerne og tågen af i den vestlige del af Danmark, så venter der alle en ny solrig og varm dag, hvor der praktisk talt ingen skyer vil være, fortsætter han.
-Varer ved og ved
Igen i dag kan temperaturen snige sig op på 25 grader - og det gælder faktisk det meste af landet.
Vi får mellem 20 og 25 graders varme.
Det bliver køligst ved kysterne med pålandsvind.
Ellers bliver vinden svag fra skiftende retninger.
Der er ingen ændringer i vejret at spore de kommende dage. Sommervarmen fortsætter.
- Det varer ved og ved, lyder det fra meteorologen.