Denne del får pænt vejr
Først på dagen bliver vejret pænt og solrigt i den sydøstlige del af Danmark. Men skyer, regn og byger bevæger sig mod øst ud på eftermiddagen og aftenen
Der er udsigt til pænt mandagsvejr og sol i de sydøstlige egne af Danmark, men efterhånden som dagens skrider frem, vil skyer brede sig mod øst.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- I den sydøstlige del af landet vil man opleve pænt vejr med nogen eller en del sol, fortæller Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Newsbreak.dk.
- Men i den nordvestlige del af landet bliver det overskyet. Skyer trænger ind over hele landet og bevæger sig ind over Sjælland og Bornholm i løbet af eftermiddagen. Der vil til tider falde regn hist og her, fortsætter hun.
Skyet vejr og spredte byger
Temperaturen kommer til at ligge på 10-11 graders varme, og vinden bliver svag til jævn fra syd og sydvest.
Mandag aften byder på mest skyet vejr og spredte byger.
Nattetemperaturen vil ligge mellem 4 og 9 grader.