Den her vejrprognose gider du godt at læse

DMI har udsendt prognose for de kommende uger

Offentliggjort

DMI har udsendt en vejrprognose for de kommende uger. Og omsider er der måske tale om en prognose, som de solhungrende danskere og turister gider at læse.

For noget tyder på, at de kommende uger - på trods af det kommende efterår - byder på mere sol, end vi længe har været vant til.

Der er nemlig et højtryk på vej, som kan holde Danmark tørt og solrigt.

Der bliver mulighed for høje varmegrader, men der kommer også regn.

Her er prognosen fra DMI:

Uge 35 (26/8 – 1/9)

Prognosen viser, at der er tendens til opbygning af højtryk omkring og senere øst for Danmark, og tendens til lavtryk nordvest for De Britiske Øer. 

Her vil svage fronter måske kunne berøre den nordvestlige del af landet.

Et andet strømningsmønster, der kan give en overgang med regn til næsten hele landet, er, hvis fronter fra Centraleuropa bevæger sig op over Danmark.

Højtryk i nærheden af Danmark giver en øget sandsynlighed for en uge med mere tørt vejr end normalt og bedre chancer for at se solen, især i den sydøstlige del af landet.

Temperaturer omkring eller lidt over normalen. 

Dagtemperaturen ventes typisk at nå op mellem 17 og 24 grader, og om natten oftest temperaturer ned mellem 8 og 16 grader.

Nedbørsmængderne er usikre, men ser ud at ende under de normale for årstiden, svarende til ca. 12-25 mm.

Uge 36 (2/9 – 8/9)

Prognoserne viser en ret tydelig tendens til opbygning af højtryk over Nordatlanten, og lufttrykket over Skandinavien vil også have en tendens til at ligge lidt højere end normalt.

Holder den udvikling, vil det alt andet lige give temperaturer omkring eller lidt over normalen, mere sol og knap så meget regn.

Dagtemperaturen ventes typisk at nå op mellem 16 og 23 grader, og om natten oftest temperaturer ned mellem 6 og 15 grader. 

Nedbørsmængderne er usikre men ventes at ligge omkring eller under normalen, svarende til ca. 10-23 mm.

Powered by Labrador CMS