Dejlig nyhed fra DMI
Sol og varme venter i den kommende uge
Hold fast! For her er gode nyheder fra DMI, som netop har udsendt en spritny vejrudsigt for den kommende uge.
Det er meteorolog Lars Henriksen, som spreder de gode nyheder. Og han fastslår, at den kommende uge fortsætter det for årstiden lune efterårsvejr med dagtemperaturer flere steder op mellem 15-17 °C.
Husk paraply
De fleste dage vil solen vise sig på himlen, dog i noget varierende mængde.
- De først dage er det en god ide, at have en paraply eller regnjakke ved hånden, idet regn og byger fra tid til anden passerer landet. Det ser dog ud til, at de større regnvejr overvejende passerer i de sene aften- og nattetimer, skriver Lars Henriksen.
Trods regn og byger, vil der fortsat været et godt stykke op til landsgennemsnittet på 83.2 mm når ugen er omme, og mest nedbør ventes over den vestlige del af landet.2
Mere sol på vej
Fra midt i næste uge stabiliseres vejret i takt med, at et højtryk passerer østover, lige syd om Danmark, og der kan komme længere perioder med sol, der er dog et men…
På denne tid af året kan højtryk, med tilhørende rolige vindforhold, sommetider medføre udbredt tåge, som dannes i nattetimerne og visse steder hænger ved en stor del af dagtimerne, og vupti, så blev man snydt for den efterårssol.