De skal væk igen-igen-igen
Røg fra voldsom brand sender igen sårbare personer ud af deres huse
Sårbare borgere omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand skal for gud ved hvilken gang forlade deres huse lørdag.
Det er røgen fra branden på Studstrupværket, der igen sætter folk på gaden.
Det har brændt i over tre uger, uden at brandvæsenet har formået at slukke branden.
Der bliver dog løbende meldt ud, at der gøres fremskridt, og der er jo snart heller ikke flere træpiller i siloen.
Kan tidligst komme hjem søndag
Det er igen borgere hjertekar- og lungesygdomme, der bor i de ramte områder, der skal finde et andet sted at være.
Den melding har lydt en del gange de seneste par uger.
Det er sundhedsmyndighederne, der advarer, så man må hellere tage det alvorligt.
Østjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at borgerne tidligst kan vende hjem søndag eftermiddag, afhængig af om vinden vender.