Annonce
Danskerne kan ikke betale regningen
Chokstigninger i energipriserne rammer danskerne hårdt, oplyser flere af landets energiselskaber
De voldsomme stigninger i energipriserne ser allerede nu ud til at give store problemer ude i de danske husholdningsøkonomier.
For stadig flere danskere får et stort chok, når elregningen lander i postkassen.
De er efterfølgende nødt til at kontakte deres elselskab for at få afdragsordninger.
Annonce
Det skriver Berlingske, der har talt med flere af landets elselskaber.
– Vi oplever, at vi nu har kunder, som altid har betalt regningen, og som har viljen til at betale, men som pludselig ikke har evnen til at betale. Derfor er det lange og svære samtaler, og nogle af vores medarbejdere er meget påvirkede af det, siger kommerciel direktør i EnergiFyn Finn Andersen, til Berlingske.