Danskerne har 1,35 milliarder til gode
ATP opfordrer til, at man tjekker på borger.dk, om man har penge til gode
Hører du til dem, der stadig ikke har fået dine feriepenge?
Der er nemlig stadig 350.000 lønmodtagere, som har feriepenge til gode for ferieåret 2020/2021.
1,35 milliarder gode danske kroner venter på at blive hævet.
Det er ATP, som administrerer FerieKonto. Her vil man gøre, hvad man kan for, at så mange som muligt får deres penge.
Her kan du se det
Koncerndirektør Anne Kristine Axelsson siger:
- Vi opfordrer til, at man tjekker, om man har feriepenge til gode. Det er penge, som man har optjent og kan få udbetalt, hvis man har afholdt ferien. Man kan se beløb og søge om udbetaling på borger.dk.
På borger.dk kan du også læse mere om feriepenge og reglerne.
Ofte ungarbejdere
Om årsagen til, at der er fortsat er feriepenge, der ikke er udbetalt, siger Anne Kristine Axelsson:
- Det er svært at vurdere præcist, hvad der er årsagen. Det kan skyldes, at danskernes feriemønster har været forandret af COVID-19. Der blev desuden indført en ny ferielov i efteråret 2020, som også kan have påvirket feriemønstret.
Det er typisk ungarbejdere og personer, som skiftede job sidste år, der kan have feriepenge til gode.