Danskerne dybt splittet

Omikron bekymrer kun 28 procent af borgerne, men nye coronatiltag mod varianten møder stor opbakning

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne er meget uenige, når der gælder bekymringen for den nye Omikron-variant.

Det viser en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her er 28 procent enige i udsagnet: Jeg er mere bekymret for den nye Omikron-variant end tidligere varianter som Delta-varianten.

Modsat svarer godt 30 procent, at de er uenige i udsagnet og dermed mindre bekymret.

40 procent svarer "hverken enig eller uenig".

- Det, vi kan se, er, at borgerne i bund og grund er i tvivl om, hvorvidt man skal være bekymret for Omikron, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Kan skyldes usikkerhed

Han er leder af Hope-projektet, der følger borgernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Det passer på den ene side meget godt med, at der er utrolig meget usikkerhed om, hvad det er for en variant i forhold til, hvor meget den smitter, og hvor alvorlig den er.

- Men samtidig står det også lidt i kontrast til de risikovurderinger, der kommer fra SSI (Statens Serum Institut, red.), hvor man kigger med meget stor alvor på Omikron. Netop fordi, der er så meget, som tyder på, at den er smitsom. Så her er der et lille mismatch mellem borgernes opfattelse og så myndighedernes opfattelse, siger Michael Bang Petersen.

Data i målingen er indsamlet fra 10. til 15. december med svar fra 1007 repræsentative respondenter.

I den periode er antallet af Omikron-tilfælde i Danmark gået fra til 1280 til 6047.

Opbakning til restriktioner

Michael Bang Petersen hæfter sig også ved, at der i målingen er stor opbakning til de seneste restriktioner, der blev meldt ud 8. december.

Tæt på 70 procent mener, det er fornuftigt at hjemsende skolebørn.

Onsdag var der fundet 6047 tilfælde af Omikron-varianten i Danmark - en stigning på 1512 i forhold til dagen inden. Men 40 procent af danskerne er i tvivl om, hvor bekymret de skal være for varianten. (Arkivfoto)
Onsdag var der fundet 6047 tilfælde af Omikron-varianten i Danmark - en stigning på 1512 i forhold til dagen inden. Men 40 procent af danskerne er i tvivl om, hvor bekymret de skal være for varianten. (Arkivfoto)

80 procent mener, det er fornuftigt, at nattelivet skal lukke ved midnat.

Og godt 88 procent er enig i anbefalingen om at aflyse julefrokoster og større sociale arrangementer.

Måske stærkere restriktioner

Han ser danskernes delte bekymring om Omikron som "interessant set i lyset af den store opbakning vi kan se til restriktionerne".

- At vi kan se, at folk sådan set støtter de tiltag, der er lavet, og grunden til, de er lavet, er jo faktisk på grund af Omikron og ikke Delta.

- Det vil sige, at hvis alvoren med Omikron går op for befolkningen, vil vi formentlig bede om endnu stærkere restriktioner, end det vi ser nu, siger Michael Bang Petersen.

Han er dog ikke overrasket over den fortsat generelt store opbakning til coronarestriktioner.

- Vi har set i andre tal også, at der er stor bekymring for hospitalernes kapacitet – også her under tredje bølge. Folk har ikke glemt, at der er en epidemi og støtter stadig de tiltag, der er brugt til at holde den under kontrol.

Forskellen på varianter og mutationer

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
Powered by Labrador CMS