Danskere kan blive fløjet væk fra Rhodos mandag aften

Rejseselskabs evakueringsfly flyver fra Rhodos mandag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Rejseselskabet Tui tilbyder evakueringsramte danskere på den græske ferieø Rhodos at rejse hjem med et evakueringsfly mandag aften.

Det oplyser Tui Danmarks kommunikationschef, Mikkel Hansen, til Ritzau.

Flyet flyver fra øen omkring klokken 22.55 dansk tid og vil efterfølgende lande i Billund Lufthavn.

Primært nordiske gæster

Det er primært nordiske gæster, der har fået tilbuddet om at komme tidligere hjem. 

"En del danskere" har sagt ja, lyder det.

Det er en valgfri mulighed, hvorvidt man ønsker at takke ja til tilbuddet.

En brand mand har reddet to kaniner og en kat fra flammerne på Rhodos mandag.
En brand mand har reddet to kaniner og en kat fra flammerne på Rhodos mandag.

Tusindvis flygter

Mikkel Hansen oplyser, at man stadig kan komme hjem til Danmark via sin oprindelige planlagte afgang.

UNDGÅ BRAND I NATUREN

* Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen

* Hold altid afstand til bevoksning

* Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt

* Brug kun åben ild i stille vejr

* Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild

* Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand

* Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation

* Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation

* Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

Kilde: Beredsskabsstyrelsen

Rhodos er ramt af en række naturbrande, der har tvunget tusindvis af turister til at flygte.

Powered by Labrador CMS