Danskere i kæmpe kø
Der er blevet logget ind for at se årsopgørelsen 512.769 gange, siden det blev muligt fredag aften
Køen har været lang, og en halv million gange har danskerne klikket sig ind.
Torben Klint/Ritzau Scanpix
Siden Skattestyrelsen åbnede for årsopgørelsen fredag aften har borgerne logget på 512.769 gange frem til klokken 7 lørdag morgen.
Det skriver Skattestyrelsen på Twitter.
Tallet er antal klik og ikke unikke brugere.
Først adgang mandag
Lørdag morgen klokken 7 var der 50 minutters ventetid på at logge ind.
I alt 4,8 millioner danskere kan tilgå deres årsopgørelsen.
Skattestyrelsen åbnede tidligere end ventet for årsopgørelsen. Efter planen skulle borgerne først have haft adgang til årsopgørelsen mandag.
ÅRSOPGØRELSE
Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.
Din årsopgørelse for 2021 er klar i TastSelv fra mandag den 14. marts 2022. Her kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Husk, at hvis du kan få kørselsfradrag, skal du selv oplyse det på årsopgørelsen.
Fristen for at rette årsopgørelsen er 1. maj 2022. Hvis du oplyser inden fristen, og du skal have penge tilbage, vil du få dem udbetalt hurtigere. Vi sætter i de fleste tilfælde automatisk pengene ind på din konto fra medio april.
Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for 2022, finder du det på din forskudsopgørelse.
Kilde: Skat