Danskere evakueres i ferieparadis
Voldsom naturbrand hærger
En kraftig naturbrand hærger i øjeblikket i Sierra de Mijas-bjergene i Malaga-provinsen i Sydspanien.
Her kæmper brandslukningstjenesten sammen med fly, helikoptere og skovbrandkorps mod flammerne.
Det betyder, at mere end 2.000 mennesker er blevet evakueret og yderligere tusinder forbereder sig på at forlade deres hjem, skriver det spanske medie El País ifølge bt.dk.
Politiet bankede på
Mediet har talt med Henning Hess, som er en af de danskere, der er blevet evakueret.
Han fortæller, at politiet pludselig bankede på deres dør, hvorefter de blev bedt om at lade sig evakuere.
»Politiet kom simpelthen og sagde, vi skulle forlade området. Nu venter vi på at finde ud af, hvornår vi kan komme tilbage. Hvis vi overhovedet kan. For i øjeblikket spreder det sig helt vildt,« siger han til B.T.