Dansk supermarked klar med stor ændring
Sætter turbo på scan-selv-kasser
Supermarkedskæden Lidl er gået i gang med en stor ændring af mange butikker landet over.
De får nemlig opstillet scan-selv-kasser.
De betjeningsløse kasser kommer i 20 butikker frem mod juni. Målet er, at antallet af butikker med scan-selv-løsninger udvides i 'et fornuftigt tempo de kommende år'.
"Det er helt centralt for os at investere i vores butikker, og det er både i de fysiske rammer og i ny teknologi, fordi det er her, vi møder vores kunder hver dag. Når vi forbedrer butiksoplevelsen, styrker vi både kundetilfredsheden og effektiviteten, og det er afgørende for vores vækst og position i Danmark," siger Mads T. Nielsen, salgs-, der er udviklings- og ejendomsdirektør for Lidl Danmark, i en pressemeddelelse.
Medarbejder er til stede
Lidl oplyser desuden i pressemeddelelsen, at der altid vil være en medarbejder til stede i scan-selv-området.
"Det sikrer både en tryg oplevelse for kunderne og en høj registreringssikkerhed. Kasserne er udstyret med vægtkontrol og en letforståelig skærmløsning, der gør det nemt at scanne både bake-off og frugt og grønt", skriver Lidl i pressemeddelelsen.
