Dansk hospital aflyser hver tiende operation

Sammenlægning af sygehusene i Holstebro og Herning betyder, at 10 procent af de planlagte operationer aflyses

Operationer bliver aflyst som følge af fusionen.
Operationer bliver aflyst som følge af fusionen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Står man til at skulle gennemgå en planlagt operation for eksempel have en ny hofte i det midtjyske, så skal man væbne sig med tålmodighed i den kommende periode.

Det skyldes, at man på det midtjyske fusionssygehus RH Gødstrup fra mandag aflyser hver tiende af de planlagte operationer frem til udgangen af august.

Skaber udfordringer

Årsagen er, at sammenlægningen af sygehusene i Herning og Holstebro til RH Gødstrup skaber flere udfordringer end ventet. Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Ifølge lægefaglig direktør Jens Friis Bak kommer det blandt andet til at gå ud over slidgigtoperationer såsom nye knæ og hofter. Derudover kan aflysningerne også ramme patienter med ikke akut brok og forstørrede mandler.

Mere end forventet

- Forud for indflytning til RH Gødstrup var der udarbejdet en ambitiøs plan med en forventning om, at operationsaktiviteten ville være tilbage i normal drift fra slutningen af maj måned, siger han og fortsætter:

- Men det har været mere krævende end forventet. Det skyldes til dels et oplæringsproblem og problemer med lagerstyringssystem og lagerbooking, som har haft nogle fejl.

Ifølge den lægefaglig direktør svarer aflysningerne til omkring 40 operationer om ugen.

REGIONSHOSPITALET GØDSTRUP

Regionshospitalet Gødstrup er Midt- og Vestjyllands nye storhospital.

Visionen for hospitalet er: patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel.

I byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup på i alt 148.000 kvm er der lagt stor vægt på bæredygtighed, højteknologi og patientsikkerhed.

Heraf er de 13.000 kvm til Regionspsykiatrien, og 5.000 kvm er til NIDO Danmark, center for forskning og uddannelse.

Hospitalet rummer 409 patient-enestuer, der giver mulighed for inddragelse og privatliv for patienterne og deres pårørende.

Kilde: Region Midt
Powered by Labrador CMS