Dansk Folkeparti trækker sig fra stor aftale

Energiø Bornholm bliver for dyrt, og derfor trækker Dansk Folkeparti sig fra klimaaftalen om havvind

Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Folkeparti trækker sig nu fra aftalen bag Energiø Bornholm.

Det sker med argumentet om, at havvinds-projektet bliver for dyrt for skatteborgerne.

Det skriver DR.

- Jeg mener, at den her form for klimapolitik, hvor der nærmest ikke er nogen grænse for, hvor mange skattekroner, man kan bruge i klimaets hellige navn, er fuldstændig uansvarlig, siger formand Morten Messerschmidt til DR.

Vedtaget i 2020

Projektet Energiø Bornholm blev vedtaget i Folketinget i 2020 som en stor klimaaftale.

I aftalen, hvor Dansk Folkeparti oprindeligt var med, enes ni partier om, at der skal opføres en omfattende havvindmøllepark med en kapacitet på tre gigawatts strøm - svarende til 3,3 millioner danske husstandes årlige forbrug.

Det er også planen, at der skal etableres en strømforbindelse til Tyskland, så Danmark kan sælge produktionen af el til nabolande.

Støttes med 17,6 milliarder

Projektet har været kritiseret for at være dyrt for samfundsøkonomien.

I aftalen er det en præmis, at energiøen ud for Bornholm skal støttes med 17,6 milliarder offentlige kroner.

Støttebehovet kan både blive væsentligt højere eller lavere - i spændet fra 12 til 58 milliarder kroner afhængigt af elprisen, skriver DR på baggrund af et notat fra Energistyrelsen.

Klimaminister Lars Aagaard (M) svarer Dansk Folkeparti, at støttebehovet ikke er nogen ny overraskelse.

- Der er ikke et eneste nyt tal i det, som Dansk Folkeparti tager frem. Det har været helt klart fra starten, at der er forskellige vurderinger af økonomien i Energiø Bornholm, siger han til DR og fortsætter:

- Vi har i forligskredsen besluttet at støtte med 17,6 milliarder kroner, og hvis det viser sig, at behovet bliver større, så vil vi selvfølgelig drøfte det. Men uden Dansk Folkeparti, kan jeg så forstå.

Baggrunden for Energiø Bornholm

    Beslutningen om etablering af Energiø Bornholm stammer fra klimaaftalen fra 22. juni 2020, der blev indgået af den daværende S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

    I 2022 indgik den daværende regering og forligskredsen en aftale om at udvide Energiø Bornholm fra 2 til 3 GW. I foråret 2023 indgik den nuvæende regering og forligskredsen en tillægsaftale, der sætter udbudsrammerne for de 3 GW ved Energiø Bornholm med mulighed for 800 MW overplanting.

    Kilde: Energistyrelsen

Powered by Labrador CMS