Dæmningsskred fører til togforsinkelser
Flere tog er mandag aflyst
Mandag er der længere rejsetid og færre tog mellem Fredericia og Aarhus på grund af akut sporarbejde efter et dæmningsskred.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside tidligt mandag morgen.
- En meget forsigtig prognose siger, at vi kan køre alle tog igen efter mandag, lyder det.
Annonce
Ritzau har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, som ikke kan oplyse nærmere om, hvad der præcis er sket.
Det er uklart, hvornår hændelsen er sket.
Regionaltog aflyst
Annonce
Alle regionaltog samt InterCityLyn er som følge af hændelsen blevet aflyst mellem Fredericia og Aarhus H.
InterCityLyn- og Intercitytogene kører dog, mens byerne Brejning og Børkop i stedet betjenes af togbusser.