Der har i sidste uge været en let stigning i antallet af personer, der bliver indlagt på hospitalet, og som testes positiv for coronavirus.
Der er også set en stigning i coronarelaterede dødsfald.
Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som dækker over udviklingen i uge ni.
Annonce
Statens Serum institut, SSI
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Sundhedsministeriet, hvis mission er, at "Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning".
SSI’s hovedopgaver er reguleret i Sundhedslovens § 222 og Finanslovens § 16.35.01 og omfatter en række centrale beredskabsopgaver, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler og medfødte sygdomme.
SSI's aktivitetsområde
Overvågning, forebyggelse og intervention i forhold til infektionssygdomme og biologiske trusler
Screening af alle nyfødte for medfødte sygdomme for at reducere følgeskader
Special- og beredskabsunderstøttende diagnostik og referencefunktioner på det biomedicinske område
Sikring af forsyningen af vacciner og beredskabsprodukter til vaccinationsprogrammerne og til beredskabet
Forskning på internationalt niveau for at styrke overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse
Drift af Danmarks Nationale Biobank og relaterede registre
Varetagelse af det veterinære beredskab i et One Health-perspektiv i Dansk Veterinærkonsortium, der også omfatter Københavns Universitet
Kilde: ssi.dk
Der er dog ifølge SSI tale om små tal for både nyindlæggelser og coronarelaterede dødsfald. Tallene bølger lidt op og ned, skriver SSI i en pressemeddelelse.
Borgere står i kø, da Region Hovedstaden vaccinerer i vaccinationscenteret i Snekkersten Idrætscenter i Helsingør Kommune, mandag den 12. april 2021. (Arkivfoto)Philip Davali/Ritzau Scanpix