Burgerkæde lancerer nyt tiltag
McDonald's har tirsdag introduceret forbrugerne til en ny burger på menukortet
Det hele startede som en aprilsnar - men den er faktisk god nok.
Fremover vil du kunne købe en 'Tops Burger,' på en af de mange McDonald's restauranter landet over.
Det skriver McDonald's på både sin Facebook og Instagram-profil.
Hvad er en Tops Burger??
Måske du spørger dig selv. Hvad i al verden er en 'Tops Burger.'
Det kan mange forbrugere måske svare dig på.
Længe har mange nemlig gået og ventet på, at man kunne bestille en burger på McDonald's med de populære chillicheesetops i.
Det tiltag har McDonald's nu valgt at tilgodese efter stor forespørgsel fra burgerkædens mange gæster.
Startede som aprilsnar
Mange spærrede allerede øjnene op i torsdags, da McDondald's på sine sociale medier lancerede den nye 'Tops Burger.'
Flere måtte dog hurtigt se sig skuffede, da der var tale om en aprilsnar - troede de fleste i hvert fald.
Men den er skam god nok. For tirsdag har McDonald's i Danmark altså offentliggjort den nye burger.
Topsburgeren kan købes for en flad 20'er og bliver det nyeste skud på stammen hos den populære burgerkæde.