Blodig Vingegaard ude efter slemt styrt
Fik behandling af flere læger
Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard har tre måneder før Tour de France været ude for et grimt styrt.
Torsdag blev Tour de France-vinderen tvunget af vejen og cyklen under 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Efter styrtet lå Vingegaard næsten stille på græsset.
Danskerens trøje var flænset bagpå, så man kunne se blodige rifter langs ryggen.
Båret ind i ambulance
Her blev han liggende, og han blev tilset af flere læger i cirka et kvarter, før han iført halskrave blev båret ind i en ambulance.
🚨 CAÍDA EN EL PELOTÓN🚨
— Itzulia Basque Country (@ehitzulia) April 4, 2024
Entre los caídos, Primoz Roglic, Remco Evenepoel, Quinten Hermans y Jonas Vingegaard
🏆 @bancosabadell
🔴 MORE INFO ⬇️
🔗 https://t.co/JABIxm2MWO #Itzulia2024 pic.twitter.com/YnprHUo5Nr
I et højresving gled flere ryttere, så andre blev tvunget til også at køre væk fra asfalten ned i et område med en grøft og flere store sten.
I alt kørte et dusin ryttere af ruten, og flere andre slog sig ligeledes mærkbart.
Etapen neutraliseret
Primoz Roglic var også en del af styrtet, men han var hurtigere oppe på benene og så knap så medtaget ud som Vingegaard.
Omtrent ti minutter efter styrtet måtte løbsledelsen standse løbet og neutralisere etapen. På det tidspunkt modtog Vingegaard stadig behandling.
Omtrent ti minutter senere måtte løbsledelsen standse løbet og neutralisere etapen.