Annonce
Blæste alkometer op over to
Politiet tog bilen med det samme
En vågen politipatrulje fra Fyns Politi forhindrede mandag aften en spritbilist i at skade andre eller sig selv.
Patruljen blev opmærksom på en mandlig bilist i Otterup på Nordfyn og standsede ham.
Og manden var plørefuld.
Annonce
- Han blæste alkometeret op over to - hvor meget over ønsker jeg ikke at sige nu, siger vagtchef ved Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til Newsbreak.dk.
Vanvidskørsel
Med en promille over to takseres mandens forseelse som vanvidskørsel, og derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.
Annonce
Nu skal en blodprøve fastslå mandens nøjagtige promille.
- Han blev sigtet for vanvidskørsel og taget med på stationen, så vi kan få taget en blodprøve, siger Bjarne Tykgaard til Newsbreak.dk.