Blå politikere chikaneret mest

Citathistorie: Dagbladet Information

Under folketingsvalget i 2019 oplevede mange kandidater – særligt kvinder og politikere til højre for midten – hyppigt at blive chikaneret på både de sociale medier og i den fysiske virkelighed.

Det er en af konklusionerne i bogen ’Klimavalget’, der udkommer torsdag, og som er en stor undersøgelse af folketingsvalget i 2019 skrevet af valgforskerne professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og lektor Karina Kosiara-Pedersen, der også er fra Københavns Universitet.

70 procent oplevede chikane

70 procent af kandidaterne, der har svaret på undersøgelsen, oplevede onlinechikane, mens 60 procent oplevede verbal chikane, og ti procent oplevede fysisk chikane, skriver forskerne, som kalder det »et overraskende højt niveau«.

Normalt er det ifølge studier oftest kvinder og kandidater, som ligger til venstre for den politiske midte og er positivt indstillede over for minoritetsgrupper som indvandrere, der udsættes for chikane. 

Ved valget i 2019 oplevede kvinder stadig i højere grad chikane end mænd. Men derudover var billedet et andet:

"Kvinder og kandidater fra partier til højre for midten i dansk politik oplevede chikane mere hyppigt under valgkampen end andre kandidater", skriver forskerne og tilføjer, at "særligt mindre og nyere partier" oplevede chikane.

Selv-oplevelser

Forskerne definerer ikke selv, hvad chikane er, og hvornår noget opleves som meget eller lidt. I stedet bygger undersøgelsen på, hvad kandidaterne selv har oplevet som chikanerende.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de 900 kandidater opstillet til valget i 2019. 

I alt har 306 kandidater svaret på, hvor meget de i løbet af valgkampen har oplevet chikane. Undersøgelsen er ifølge forskerne repræsentativ og må derfor forventes at være retvisende for det samlede billede.

Store forskelle

Der er "markante forskelle" mellem, hvor meget et partis kandidater har oplevet chikane, skriver forskerne. Hos De Konservative oplevede ingen fysisk chikane, mens det hos Alternativet var en femtedel og 15-16 procent hos Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre.

Hos Nye Borgerlige oplevede folketingsmedlem Mette Thiesen selv både fysisk og online chikane i en grad, hun kalder for "voldsom".

- Jeg havde både et banner, som blev overmalet, og plakater, som blev revet ned og i stykker. Jeg oplevede i høj grad utroligt grimme kommentarer på Facebook og halvtruende adfærd til debatter og vælgermøder, fortæller hun til Information.

Et demokratisk problem

Den form for chikane er ifølge valgforskerne ikke uden konsekvenser. Ved at deltage i valgkampen udøver kandidaterne et "helt afgørende" arbejde for demokratiet, og chikanen er derfor et demokratisk problem:

- Udpræget og grov chikane kan afskrække kandidater fra at stille op, og det kan lede til en forråelse og afsporing af den nødvendige og afgørende politiske debat, der foregår i en valgkamp, skriver forfatterne.

Mette Thiesen vil ikke lade sig afskrække.

- Det var voldsomt, må jeg ærligt indrømme. Men jeg børster det af mig. Der er ikke nogen, der skal true mig til tavshed og til ikke at stå op for det, jeg tror på, siger hun til Information.