Birthe Kjær: Kongen sagde tak 

Inden dronning Margrethe abdicerede, fik Birthe Kjær ridderkorset

Offentliggjort Sidst opdateret

Når regenten holder audiens, er det muligt for alle borgere at møde op og takke for eksempelvis tildeling af en kongelig orden eller medalje.

Blandt de fremmødte mandag var et kendt ansigt, nemlig den 75-årige dansktopsanger Birthe Kjær.

Hun var på besøg hos kong Frederik for at takke for et ridderkors, hun modtog fra dronning Margrethe i januar.

Birthe Kjær har mandag været på besøg hos kong Frederik for at sige tak for et ridderkors, hun modtog i slutningen af januar. Til Her & Nu fortæller hun, at kongen takkede hende for musikken.

Ifølge ugebladet Her & Nu var Birthe Kjær en af de sidste, som dronning Margrethe nåede at udnævne til ridder af Dannebrog.

Nem at tale med

Til Her & Nu siger hun, at det gik "rigtig godt".

- Kongen var venlig og er jo nem at tale med, så det var en dejlig oplevelse, sagde hun efter audiensen.

Kongen holder audiens på Christiansborg Slot på en række mandage i løbet af året. Det sker som udgangspunkt en til to gange om måneden.

Den 75-årige sanger siger til Her & Nu, at det ikke kun var hende, der fik mulighed for at sige tak ved audiensen.

Sagde tak

- Han sagde tak for musikken. Jeg sagde tak for medaljen. Han sagde, at det var dejligt, at jeg kunne glæde så mange mennesker med musik. Jeg ønskede ham også tillykke med det nye job.

Med gennembruddet "Arrivederci Franz" strøg Birthe Kjær direkte til tops på Dansktoppen i begyndelsen af 1970'erne.

Siden indtog hun hitlisten med evergreens som "Sommer og sol" og "Tennessee Waltz".

Maler byen rød

Hun har sunget sig til førstepladsen ved det danske melodigrandprix i 1989 med signatursangen "Vi maler byen rød", som førte hende til det internationale melodigrandprix, Eurovision, hvor det blev til en tredjeplads.

Powered by Labrador CMS