Bidende koldt: Find nathuen frem
Stadig risiko for sne og isglatte veje, oplyser DMI
Der er al mulig grund til at finde både tykke sokker og nathuen frem.
For det iskolde vejr har bidt sig fast flere steder i landet. Nogle steder bliver det ifølge DMI helt ned til 15 graders frostvejr natten til tirsdag.
Resten af mandag forbliver dog med sol - dog i Nordjylland og ved Østersøen lidt flere skyer.

Temperaturerne ligger mellem frysepunktet og syv graders frost.
Stadig risiko
I nat bliver der ifølge DMI tørt og klart vejr.
- Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 12 graders frost. I det indre af Jylland måske helt ned til 15 graders frost, oplyser vagthavende hos DMI i den seneste vejrmelding mandag eftermiddag.
Det bliver dog lunere ved kysterne.
- Der er stadig risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, oplyser meteorologen.
LÆS OGSÅ:
-
Vildt: 25 Lottomillionærer i påsken
25 danskere bliver millionærer i påsken, når Danske Spil for første gang laver en særlig påskeudgave
-
Danmark kan blive ramt af vildt fænomen i påsken
Kraftige vinde fører sand og støv fra Sahara til Danmark, hvor det kan falde som rødlige regndråber
-
Google sletter ved en fejl: Tjek om du er ramt
Brugere verden over er fortvivlede, da Google har slettet deres data uden at varsle dem