Biden i kæmpe fuck-up
'Hans retoriske evner svigtede i særklasse'
USA´s præsident Joe Biden, opfordrede lørdag ved sin tale i Polen russerne til at vælte den russiske præsident, Vladimir Putin.
- For guds skyld, denne mand kan ikke blive ved magten, lød det fra Biden.
Kort efter gik Det Hvide Hus i rette med den amerikanske præsident, skriver TV2.
- Præsidentens pointe var, at Putin ikke kan få lov til at udøve magt over sine naboer.
Han talte ikke om Putins magt i Rusland eller et regimeskifte, lyder det fra Det Hvide Hus.
Men TV2's USA-analytiker Mirco Reimer-Elster mener, at der er to muligheder for, hvad der er sket.
Enten har Biden talt ved siden af, eller også har han sagt det, han mener.
- Han tvinger sin kommunikationsafdeling til at lege "komiske Ali". De prøver at redde det, som er et episk fuck up fra Biden.
USA-analytikeren påpeger, at det ellers var en god tale, og at det derfor er ærgerligt for Biden, at opmærksomheden nu går på Det Hvide Hus' korrektion.
- Biden har en lang historik med retoriske bommerter, men den her er i særklasse, siger Mirco Reimer-Elster.