Benzinpriser hamrer i vejret
Nærmer sig 20 kroner pr. liter
Før krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte kunne du købe en liter blyfri benzin for 14 kroner.
I dag - få måneder senere - er prisen en helt andet. Den nærmer sig 20 kroner.
Det fremgår af benzonselskabernes hjemmesider.
Hos benzinselskabet OK koster en liter blyfri 95 oktan mandag morgen 19.49 kroner literen mens du skal slippe 20.78 kroner for oktan 100. Diesel er fortsat noget billigere. Hos OK koster en liter diesel mandag morgen 'kun' 17,09 kroner.
Samme billede er hos de andre benzinselskaber.
Hos Q8 koster Blyfri 95, 18.39 kroner mens du hos Shell skal betale 19,59 kroner for Blyfri 95. Shell V-Pover koster til gengæld hele 20.88.
Lagre er lave
Årsagen til de øgede benzinpriser er ifølge Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank, olieembargoen mod Rusland.
- Lagrene er i forvejen lave, og lige nu hænger forholdet mellem produktion og efterspørgsel kun lige sammen. Det betyder, at der kommer et øget pres opad på olieprisen, forklarede Jan Bylov til dr.dk forleden.