Benzinen kan runde en tyver

Det er ikke usandsynligt, at benzinprisen kan ramme 20 kroner literen

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gør mere og mere ondt at stikke benzinpistolen i tanken. 

Det er efterhånden ikke usandsynligt, at benzinprisen vil ramme vanvittige 20 kroner literen. 

Den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken taler om en embargo mod import af russisk olie, som reelt vil gælde alle vestlige lande. 

Rusland eksporterer fem millioner tønder olie om dagen, og der er ikke noget andet land, der kan kompensere for det tab i ét hug, skriver Avisen Danmark. 

Ikke utopia

Derfor stiger oliepriserne nu yderligere, og det vil med en vis forsinkelse nå de danske tankstationer.

Benzinpriserne på Ingo i Ballerup, tirsdag den 8. marts 2022.
Benzinpriserne på Ingo i Ballerup, tirsdag den 8. marts 2022.

- Det lyder måske som et fjernt fremtidsscenarie, men med dagens stigninger, som på et tidspunkt inden for den nærmeste uge bliver omsat til standerpriser, er en pris på 20 kroner for en liter 95 benzin ikke længere noget fra utopia-land, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet til Avisen Danmark.

Det vil dog forudsætte en uændret dollarkurs. 

Powered by Labrador CMS