Bekymrende nyt om omikron

Omikron er bedre til at trænge igennem coronaimmunitet end deltavarianten, viser et nyt dansk studie

Omikron spreder sig ved nemmere at bryde immunitet, viser nyt dansk studie
Omikron spreder sig ved nemmere at bryde immunitet, viser nyt dansk studie
Ritzau Info
Offentliggjort Sidst opdateret

Coronavarianten omikron er i gang med at udkonkurrere den ellers dominerende deltavariant i Danmark

Og årsagen til dette er sandsynligvis, at den er bedre til at bryde gennem den immunitet, man får af at have været smittet eller via vaccination.

Det viser et nyt studie fra et hold af 19 forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI). Det skriver Videnskab.dk.

Resultaterne er endnu ikke blevet fagfællebedømt af uafhængige forskere i en såkaldt peer review-proces.

Derfor skal resultatet læses med forbehold.

Forskerholdet har fulgt 11.937 danske husstande, som blev smittet med coronavirus i perioden 9. til 12. december 2021.

-Vaccinen virker

De har set på, hvor stor risikoen er for at blive smittet med henholdsvis omikron- og deltavarianten i husstanden. Og derudover hvor stor effekt henholdsvis fuld vaccination og et tredje vaccinestik har mod de to varianter.

- Vores overordnede konklusion er, at vaccinen virker og kan reducere smitten. Men vi ser også, at omikronvarianten er bedre til at trænge igennem immunitet end delta, siger postdoc og studiets førsteforfatter Frederik Plesner Lyngse til Videnskab.dk. Han er tilknyttet Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet indikerer, at omikron ikke er mere smitsom end deltavarianten, hvilket der ellers har været spekuleret i.

Den øgede spredning med varianten kan ifølge studiet begrundes med, at den nemmere bryder immunitet.

Forskellen på varianter og mutationer

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
indland omikron
Powered by Labrador CMS