Bekymrende nyt om kræftbehandling

Grundet mangel på personale får flere kvinder i hovedstadsområdet udskudt deres screening for brystkræft

120.000 kvinder kan få udsat kræftundersøgelser
120.000 kvinder kan få udsat kræftundersøgelser
Offentliggjort Sidst opdateret

Mangel på en bestemt type personale betyder, at tusindvis af kvinder i Region Hovedstaden får udsat deres regelmæssige undersøgelse for brystkræft.

Det skriver Berlingske.

Cirka hvert andet år skal raske kvinder mellem 50 og 69 år indkaldes til en screening for at undersøge, om de er ved at udvikle brystkræft.

Undersøgelsen skal foretages regelmæssigt og inden for tidsfristen, da det kan øge chancerne for at finde kræfttilfælde, inden sygdommen bliver livstruende.

Alligevel har Region Hovedstaden set sig nødsaget til at svække programmet med screeninger, så flere end 100.000 kvinder kommer til at vente for længe på deres undersøgelse.

Op mod 120.000 kvinder

Region Hovedstaden oplyser til Berlingske, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse.

I et notat, som Berlingske har set, skriver regionen selv, at forsinkelsen vil betyde, at "nogle" kvinder først vil få kræftdiagnosen på et senere tidspunkt.

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), forklarer til avisen, at regionen er ramt af en akut mangel på en bestemt type personale.

Området nedprioriteret

Især mangler der mammaradiologer, som både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

På grund af situationen har regionen valgt at nedprioritere programmet med screeninger for i stedet at fokusere på patienter, der har symptomer på brystkræft og derfor skal gennemgå en mere dybdegående undersøgelse kaldet klinisk mammografi.

Argumentet for den valgte model er, at det er mere hensigtsmæssigt at prioritere patienter, der har symptomer på brystkræft, fremfor patienter, der som udgangspunkt er raske.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer påbinyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

Powered by Labrador CMS