Anmeldelse: Var bevæbnet med machete

Flere patruljer kørte til stedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik tirsdag klokken 6.08 en anmeldelse om, at to mænd var oppe at slås omkring Ringvej Syd/Søndervangs Allé i Viby, og den ene skulle være bevæbnet med en machete.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor de traf en 25-årig mand, der sad på en bænk i området. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Han blødte fra et mindre snitsår i benet, men han havde ikke lyst til at fortælle politiet, hvad der var sket.

Blev anholdt

Inde på politistationen fandt politiet frem til hans navn og adresse, og herefter blev han løsladt.

Østjyllands Politi efterforsker nu episoden nærmere for at klarlægge forløbet.

Powered by Labrador CMS