Alvorlig strømmangel truer Danmark

Citathistorie: Ingeniørerne

- Et råb om hjælp.

Sådan beskriver professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen Energinets seneste fremskrivning for den danske elforsyning. For bliver virkeligheden, som beskrevet, så kommer danskerne i 2034 til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Vil stige

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om - kaldet afbudsminutter - afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Så hvor antallet af sådanne afbudsminutter i dag ligger på tre, så forventer Energinet den til at stige til et sted i intervallet 8-30 minutter om året. Energistyrelsens bud er 17 minutter.

Helt uholdbar

- Den situation er i mine øjne helt uholdbar. Den vil gøre os meget sårbare, advarer Brian Vad Mathiesen, der er professor i vedvarende energisystemer på Aalborg Universitet. 

Som han ser det, så kommer man til at få risikoen til at fremstå mindre, end den egentlig er, ved at sprede den ud over hele befolkningen.

Flere timer årligt

- 17 minutter lyder måske ikke af så meget. Men da det er et gennemsnit i en modelberegning, kan det være, at det kun rammer nogle af os, som derfor kommer til at mangle el i flere timer årligt. Hvad værre er, i den ”perfekte storm” med ekstrem kulde, stort brug for el til opvarmning i Norge, Sverige og Tyskland, så er det ikke Danmark der står først for, når vi vil importere og der ikke er vindmøllestrøm, og vi ej heller har mere end 3 Gigawatt kraftværkskapacitet.

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter, at selskabet via sin rapport forsøger at gøre opmærksom på, at det reelt er et problem for Danmark.

Et par år tilbage

- Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i, siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget?

- Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye, siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Systematiske fejl

Brian Vad Mathiesen håber, at minister i forsyningssikkerhed Torsten Schack Pedersen (V) vil gøre noget ved problemet. 

For hvis ikke, der bliver handlet på det, kommer Danmark lige om lidt til at mangle kraftværker at trække på i perioder uden sol og vind. Og manglende omtanke kan medføre systemiske fejl, advarer han.

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som fx Nordjyllandsværket. Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

Skal holdes i drift

Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

- Det mest oplagte er at holde de kraftværker i drift, der allerede er der. Ellers er vi nødt til at reetablere dem, når behovet viser sig efter 2034. Og det bliver alt for dyrt, siger han.