Åh nej! Corona stiger igen

Koncentrationen af coronavirus i spildevandet ligger fortsat på et lavt niveau trods stigende forekomst

Offentliggjort Sidst opdateret

Forekomsten af coronavirus i spildevandet har været "kraftigt" stigende i denne uge.

Det viser den seneste opdatering fra Statens Serum Institut (SSI).

På samme tid er antallet af påviste tilfælde også steget, skriver TV 2 uden at konkretisere det.

Fortsætter med at stige

- Vores forventning er, at antallet fortsætter med at stige, men at det ikke vil nærme sig den smittesituation, som vi ser om vinteren, siger overlæge og sektionsleder ved SSI, Bolette Søborg, til TV 2.

Seruminstituttet kigger på spildevandsprøver, når det undersøger udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Lavt endnu

På den måde kan det få et indtryk af smitte, også selv om borgerne ikke er kommet til lægen for at blive testet.

Selv om koncentrationen af coronavirus i spildevandet har været stigende i denne uge, ligger den fortsat på et lavt niveau.

Antallet af smittede med corona stiger, viser undersøgelser.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS